Gemischter Satz, Braitenpuechtorff, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2019
Hver gang, du stikker næsen eller tungen i glasset, skifter vinen karakter og viser nye og andre sider fra de mange forskellige druer, den er lavet på. Vinen har mere ’sul på kroppen’ end Ingrids almindelige Grüner Veltliner Weinviertel. Den er mere trind og rund og lidt mere fyldig, samtidig med at syren den store mineralitet holder den frisk og i balance. Vinens forsigtige og diskrete syre titter hele tiden frem og sørger for, at vinen står ren og i balance.
Vinen er en Gemichtersatz, og stokkene er beplantet på den oprindelige historiske måde at beplante på i Østrig, nemlig hvor mange forskellige druetyper blev beplantet blandet rundtomkring i samme mark.
Groiss’ Gemichtersatz er lavet på 17 forskellige druetyper. Blandingen består af sorterne Chardonnay, Müller Thurgau, Welschriesling, Grüner Veltliner, Riesling, Grauburgunder, Pinot Blanc, Frühroter Veltliner, Neuburger, Zierfandler, Rotgipler, Sämling, Roter Veltliner, Grauer Vöslauer, Hietl Rote, Weisse Vöslauer og Silberweisse!
Mange af dem er gamle druetyper, som stort set kun findes i Østrig. Tro mod traditionen høster Ingrid alle druerne samtidig og fermenterer dem sammen i samme kar.
Drik vinen til lyst fjerkræ, som kylling og unghane, og til fiskeretter med lidt mere bund i. Den er også en stor fornøjelse at drikke uden noget til.
Vinen er certificeret økologisk.